Hunde er fantastiske, og det er er meget berigende at have en hund i familien. Både børn og voksne kan have virkelig stor glæde af at have et tæt forhold til en hund. Set fra hundens synsvinkel, så trives den bedst i en familie, da den er et flokdyr.
Hvis det skal lykkes optimalt at skabe en god familiehund, så skal I dels have den helt fra hvalp og dels træne den så tidligt som muligt. For begge parter er det af stor betydning, at hunden får den opdragelse og træning, som den har brug for.
Køb jeres hundehvalp et trygt sted
Skal du være sikker på, at jeres hundehvalp har haft den bedste start på livet, så kan det gøres på flere måder. Du kan enten købe den af en privat sælger, der har haft hvalpene derhjemme. Eller du kan købe dem hos en anerkendt opdrætter.
I begge tilfælde bør du tage ud at hilse på sælger og bese de omgivelser, som hvalpen er vokset op i. Det giver dig et godt billede af hvalpens vilkår i løbet af de tidligste uger. Tjek også gerne nettet for omtaler af det pågældende sted eller den pågældende sælger.
Hvis du for eksempel køber jeres nye familiemedlem her, hvor der forhandles hundehvalpe til salg, så er det et offentligt forum, hvor alt bliver omtalt helt ærligt. Her kan du enten søge på en bestemt hunderace eller et bestemt område, og kontakten er direkte. Lidt ligesom på den blå avis.
Tag ud at kigge på hunden
Når du eventuelt køber en hund på denne måde, så er det ikke nok bare at se på en hund på et billede. Selv om du måske forelsker dig i hunden på stedet, så er du nødt til at tage ud at kigge på den. Billeder taler ikke altid sandt, og du skal altid se hunden. Du kan se, hvordan den bevæger sig, hvordan dens adfærd er sammen med andre hunde, og om den søger kontakt med mennesker.
Du kan i det hele taget aflæse meget af hundens temperament, når du kigger på den. På den måde får du også set, om det er en hund, der passer til jeres familie. Du kan også lære meget om den ved at se på dens mor. Hvordan er dens temperament, dens pels og dens adfærd? Det er jo de gener, som din hvalp har arvet. Husk, at når du vælger en hund, så er det for livet.