Spil

Bliv ekspert i sportsbetting

Sportsbetting kan give høje afkast hvis man har succes med det, men det kan også være en risikabel måde at investere sine penge på. Derfor kan det være en god ide at sætte nogle regler op for, hvordan man laver sine bets.

Det handler alt sammen om at indsamle data, så man på baggrund af en grundig analyse, kan give sit bud på et resultat. Derudover er det vigtigt at have en god mavefornemmelse. Det er faktisk lidt ligesom når man køber aktier. Det er meget vigtigt at lave et godt forarbejde, og så skal man følge sin fornemmelse men aldrig oddse med hjertet. En af Danmarks mest succesfulde oddsere lever blandt andet efter et sæt af regler, og han spiller aldrig på et udfald, bare fordi han holder med et hold eller en atlet. Her følger nogle tips som du kan bruge, hvis du gerne vil have mere succes med sportsbetting.

Kend din sportsgren ind og ud

Hvis du for eksempel better på fodbold, handler det ikke kun om statistikker, selvom det også er en vigtig del af det. Det handler om at lave en mere kvalitativ analyse. Hvordan har holdende for eksempel klaret sig på det seneste offensivt og defensivt? Har de været bundsolide og svære at åbne op for, og har de spillet sprudlende offensivt fodbold, eller har de vist usikkerhed i bagkæden og mangel på kreativitet eller skarphed på den sidste tredjedel af banen? Var de gode til at holde på bolden, eller var de sårbare for et højt presspil? Hvis vi snakker tennis, kan det være sådan noget som at kigge på det omkringliggende miljø for tennisspilleren? Har spilleren måske en kontrovers med træneren eller problemer med at spille på grusbane? Cykelrytteren har måske haft en god sæson, men er ved at komme sig over en skade, og er derfor ikke på 100%.

Alle den her slags info er vigtige at tage med i betragtningen når du better, og det vil gøre dig bedre til at finde oddsene med god værdi.

Prøv dig af med liveodds

Hvis du i forvejen har stor viden om en given sportsgren, og er god til at spotte styrker, svagheder eller tendenser, kan du med fordel prøve dig af med live-betting. Denne type af spil lader dig bette på sportsbegivenheder, mens de er i gang. Ser du eksempelvis meget fodbold, og har stor viden om en bestemt liga eller hold, kan du hurtigt se om det pågældende hold spiller op til sit bedste, eller om de måske spiller lidt med håndbremsen trukket. Måske er Ronaldo ekstra meget i spillehumør, og har allerede haft to skud på stolpen og en på overliggeren? Så kan det være at det er tid til, at spille på ham som næste målscorer, eller på Juventus til at føre ved pausen? Denne type betting kan også være med til, at gøre kampen sjovere at se, da der er lidt mere på spil for dig.

Familie ser fodbold

Inddrag statistik

For at fuldende din analyse kan du kombinere dine egne observationer med statistik, såsom hvor mange mål et givent hold scorer eller lukker ind per kamp, eller resultaterne i de seneste indbyrdes opgør holdene imellem.

Så hvis du ønsker at blive bedre til sportsbetting, er der massere af råd at finde og regelsæt at følge.