Mode

Botox mod migræne og hovedpine

Ud over at være et kendt middel mod rynker har botox også andre lidt mindre kendte fordele. Det blev oprindeligt brugt til mennesker med spastiske muskler samt patienter der skeler, da det får musklerne til at slappe af. Det samme gælder muskelkramper. Det er først langt senere, at man fandt ud af at det også havde en positiv virkning mod rynker.

Studier har påvist at hvis botox bruges korrekt har det en stor positiv virkning på hovedpiner og migræner. Det er dog vigtigt at det bruges korrekt, da det er en nervegift.

Hvilke typer migræne og hovedpine virker botox for?

Botox er værd at undersøge om det kan være en relevant behandling for mennesker med:

  • Traditionel migræne
  • Kronisk hovedpine
  • Hovedpine der starter i nakken til baghovedet
  • Mennesker med Horton hovedpine

Hvordan virker botox?

Botox er en nervegift der får vores muskler til at slappe af. Det er f.eks. derfor at det bliver brugt mod muskelspasmer.

Forskere har fundet ud af at botox påvirker det sensoriske system. Altså vores følenerver og de nerver der sender smertesignalet. Ved at påvirker følenerven, når smertesignalet ikke frem på samme måde til hjernen eller det behandles på en anden måde af hjernen og rygmarven, så smerten ikke føles nær så intens. Det er altså vigtigt at botox gives på de rigtige steder, så følenervernes smertetråde bliver max påvirket af medicinen.

Botox og migræne

Det har vist sig at botox har en gavnlig virkning mod kronisk migræne. Kronisk migræne defineres ved at der skal være mindst 15 dage i en måned med hovedpine, hvor af mindst de 8 skal være migræne. Hos migræne patienter der ellers ikke har reageret positiv på medicinsk behandling har omkring 50% oplevet at de har færre dage med hovedpine og det har samtidig været hovedpiner, der har været mindre intense.

Botox og andre former for hovedpiner.

Botox har også vist sig at have en effekt på andre former for hovedpiner. F.eks. Hortons hovedpinen, der ellers har vist sig særdeles resistens mod nogen former for behandling.

Andre former for hovedpiner har også vist sig positive over for botox, men mangler stadig at blive medicinsk bevis.

Behandling af botox mod migræne og hovedpine

Når botox bruges som behandling mod migræne og hovedpine består den ved at der behandles 31 punkter, der ligger i ansigtet, hovedet og i nakken.

Det er vigtigt at der gives en tilstrækkelig høj dosis og at kvaliteten af nervemedicinen er af høj kvalitet. Der skal som minimum gives 155 units. Hvis der er områder der er ekstra voldsomme, kan der gives mere i de områder. Der skal gives behandling ca. hver 3 måned, hvis det viser sig at behandlingen er virksom og det skal gives af en speciallæge i neurofag. Det er ikke nok at det er en læge, der normalt giver botox mod rynker eller lignende. Dette skyldes blandt andet, at det er andre områder i ansigtet og hoved der stikkes, men også for at sikre at det ikke er andre årsager, der er skyld i hovedpinen.