Man kan sige meget om os danskere. Vi er generelt hårdtarbejdende og flittige til at forsikre os. Til gengæld er vi ikke altid de mest loyale kunder, idet vi ikke tøver med at skifte udbyder, hvis der kommer et bedre tilbud på banen. Det gør sig gældende for både forsikringer, a-kasse, tv, bredbånd og mange andre uundværlige ydelser. Det er dog ikke ene og alene muligheden for at spare penge, som får os til at skifte udbyder. Der er typisk også en række andre motivationsfaktorer i spil.
Der spares, hvor der spares kan
Selvom danskerne generelt er ret velhavende og dygtige til at spare op, så har vi siden finanskrisen for 10 år siden forsøgt at spare, hvor der spares kan.
I de seneste år er det gået op for mange lønmodtagere såvel som selvstændige, at man kan spare penge på a-kassen. Det kan man gøre ved at forhandle sig til en lavere pris eller ved at skifte udbyder.
Der er typisk mulighed for at spare op til 50 kr. om måneden ved at skifte fra den dyreste til den billigste udbyder. Det lyder måske ikke som en formue, men med denne rabat kan du faktisk spare 6.000 kr. over de næste 10 år. For dette beløb kan du købe nye møbler, en rejse sydpå eller en ny smartphone. Ergo er det bestemt værd at tage med.
Vi sætter pris på god service
Foruden at være ellevilde med rabatter og besparelser sætter vi danskere stor pris på god service. Derfor er det ikke så underligt, at muligheden for at få en bedre service får os til at skifte a-kasse. Du kan også overveje at skifte, hvis du falder over en udbyder, som tilbyder bedre åbningstider, flere supportmuligheder, personlig rådgivning eller noget helt fjerde. Serviceniveauet kan og vil variere markant fra a-kasse til a-kasse. Det har du formentlig allerede oplevet.
Hvad er god service egentlig?
Det afhænger selvfølgelig af, hvem man spørger. De fleste får – heldigvis – aldrig brug for at komme i kontakt med deres a-kasse, men hvis nu uheldet er ude, så er det vigtigt, at a-kassen står klar med både støtte, rådgivning og sparring.
Du kan evt. søge efter nyere kundetilfredshedsundersøgelser for at blive klogere på a-kassernes troværdighed og omdømme.
Det er nemt
Der bør ikke herske nogen tvivl om, at der med garanti ikke ville blive skiftet så meget mellem de forskellige a-kasser, hvis det ikke var så nemt, som det nu engang er. I dag kan man trods alt skifte udbyder med ét klik. Du tilmelder dig bare hos den ønskede a-kasse og lader dem klare afmeldingen af den gamle. Lyder det for godt til at være sandt? Det gør det muligvis, men det er faktisk ikke mere kompliceret end beskrevet. Det er takket være teknologien legende let at klare dette skift.
Du kan evt. dykke ned i en a-kasse oversigt, hvis du vil vide, hvilke a-kasser der er de førende i øjeblikket. Med en oversigt ved hånden har du rig mulighed for at finde en billig a-kasse, som opfylder dine ønsker og behov.