Diverse nyheder

En tro følgesvend

En hund er noget mange nyder i høj grad. Ligegyldig om man har en stor familie, eller bor alene, så kan den være en gave i dagligdagen. Med den rette træning og tryghed, vil den altid være glad for at se dig og være din mest trofaste ven. Hunde kommer dog i mange forskellige racer, og hver race har også nogle personlighedstræk, som kan tale for eller i mod. Så hvis man står og skal vælge en hund, kræver det en grundig undersøgelse af de forskellige racer, så man kan sikre sig, at du og hunden passer sammen. Man skal have mange ting i mente når man skal vælge en hund, men ligegyldig om du har børn, eller bare er dig selv, er en Jack Russel terrier en fantastisk race.

En ny bedsteven til dig eller familien

En Jack Russel terrier er en lille hund af størrelse, og vil derfor passe ind i de fleste hjem. Den vejer ikke meget mere en 6-7 kilo, og bliver kun omtrent 25-30cm høj. Men selvom de er små af størrelse, så har de masser af personlighed. Med den rette træning kan dens store personlighed, dog sagtens finde plads i selv en stor børnefamilie. Det er dog ikke en af de racer som er allergladest for børn, og man skal derfor også være dedikeret til træningen i hvalpens første måneder, hvis man skal få det til at fungere godt. Det er nemlig en hund, som har brug for at kunne trække sig, og dette skal respekteres af alle familiens medlemmer. Med den rette træning, er det dog en loyal og tro hund, og den trives bedst ved at have et nært forhold til sin ejer. Hvis man bruger tiden og energien på en Jack Russel terrier, kan det derfor hurtigt blive din nye bedsteven, og omvendt.

Perfekt til træning og kvalitetstid

Jack Russel terriere er energifyldte. De har en fantastisk vedholdenhed og selvtillid, som passer perfekt, hvis man vil have en hund, som egner sig til træning. Det er en klog race, og de kan derfor også trænes indenfor flere forskellige discipliner. De trives bedst når de får lov til at bruge både krop og hjerne, og de elsker når de lykkedes med at fuldføre de opgaver du stiller dem. De er derfor nemme at træne lydighed med, da de er avlet til at være den perfekte samarbejdspartner. Både dig og hunden, vil derfor kunne få en masse kvalitetstid med træning, og heraf få et ubrydeligt bånd til hinanden. Noget mange vægter højt, når de leder efter en hund. 

Masser af energi og en god portion stædighed

I forlængelse af deres energiniveau og forkærlighed for træning, har de derfor også et utrolig højt energiniveau. Den bedste placering for en Jack Russel terrier ville være i en bolig med et lidt større areal, og en have ved siden af. Den vil være den perfekte løbemakker, så den kan få fyret noget krudt af, og samtidig få lov at bruge noget tid med dig. Det er dog også vigtigt at man husker dette, for det er nødvendigt for Jack Russel terrieren at blive aktiveret dagligt. Ellers vil du få en mere temperamentsfuld og negativ stædig hund. Jack Russel terrierens stædighed kommer ellers mest til udtryk, i de positive situationer. Da det er en samarbejdshund, vil dens stædighed mest komme til udtryk i trænings- eller jagtrelaterede sammenhænge. Her vil den arbejde hårdt for at fuldføre de opgaver du har stillet den, og derfor have en viljestyrke udover det normale. Så hvis du er klar på at få en hund med massere af energi og som med den rette træning og dedikation, kan blive din bedste og mest loyale ven, så er Jack Russel terrieren den perfekte race for dig.