Diverse nyheder

Er du opmærksom på at momsreglerne har ændret sig, hvis du køber varer fra andre EU-lande?

Hvis du gør som mange andre danskere, så køber du varer i andre lande uden for landets grænser, og har hidtil været vant til at betale den moms der er i det land du køber varen fra, men det er ændret nu, hvilket for mange danskeres vedkommende har gjort forbruget fra udlandet dyrere.

Grunden er at virksomheder der sælger varer til danske forbrugere, skal registreres i Danmark og opkræve dansk moms, hvis deres omsætning i forbrugernes hjemland er over 280.000 DKK, eller hvad der svarer til 37.595 Euro.

Vi har hidtil været vant til at varer var billigere i for eksempel Tyskland, ikke mindst på grund af den lavere moms dernede, men det er slut nu, hvis de har en omsætning der er høj nok i Danmark, så skal de opkræve dansk moms.

Samtidig har Tyskland i 2020 haft sat momssatserne ned på grund af den bestående situation med corona, men den er så også kommet tilbage til det oprindelige niveau i 2021, det blev lavet for at stimulere forbruget på grund af nedgangen i økonomien.

Hvad skal du være opmærksom på som forbruger?

Jamen du skal som udgangspunkt vænne dig til at udenlandske varer der købes i Danmark bliver dyrere, men det er ikke sådan at du skal foretage dig noget ekstraordinært som forbruger, så fordelen ved at købe billigere varer i udlandet er blot blevet mindre, med mindre du kan finde en leverandør der ikke har ret meget omsætning fra udlandet til slutbrugere i Danmark, fordi de ikke skal opkræve momsen.

Hvis du gerne vil købe kostumer eller hatte i udlandet, så er fidusen lidt væk, og du kan mere eller mindre lige så godt købe det herhjemme, fordi prisforskellen er blevet mindre.

Men hvis du driver en virksomhed og gerne vil købe varer hjem fra udlandet, så er der ingen ændringer, du betaler bare momsen i det land, som du køber hjem fra, hvilket vil sige at erhvervsdrivende ikke bliver ramt af de samme regler som forbrugerne, så de nye regler rammer forbrugerne mere end noget andet, men giver også en administrativ byrde for de udenlandske virksomheder.

Så hvis du er vant til at købe varer hjem fra udlandet, så vær lige opmærksom på hvad det kommer til at koste før du klikker køb, det kan være blevet noget dyrere, også fordi transportudgifterne regnes med i varens pris, men tillagt dansk moms i stedet for udenlandske satser.