Diverse nyheder

Giv dit ordblinde barn et bedre liv

Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en relativ almindelig form for skrive- og læsehandicap. Selvom det eksakte tal ikke er kend, så anslås det, at omkring 7-8% af danskere er ordblinde.

Ordblindhed kommer i mange forskellige former, og ikke alle ordblinde oplever det på samme måde. Nogle har problemer med stavning, mens de kan læse ganske udmærket, og for andre er det omvendt. Nogle oplever også begge dele.

Som forælder er der heldigvis nogle nemme ting, du kan gøre, for at give dit ordblinde barn et bedre liv.

Respekter din barns udfordringer

Ikke alle børn oplever dysleksi på samme måde, men uanset hvad, så er det vigtigt at respektere dem. Hvis de i en lidt senere alder får at vide, at de er ordblinde, så forstå, at det muligvis kan være fordi, de ikke er blevet testet tidligere. For mange kommer ordblindhed ikke stærkt til syne, og kan gennem barnets opvækst derimod vise sig som irritation ved bogstavsarbejde.

Mange ordblinde børn føler sig i perioder dumme, fordi de ikke kan de samme som deres jævnaldrende. Som forælder er det derfor vigtigt, at du er i deres hjørne og ikke bidrager til den negativitet, de kan møde fra andre steder.

Opmuntr dem og hjælp dem med at finde alternative læseformer

Sørg for at have en åben dialog om ordblindhed, så dit barn ikke føler, det er noget at skamme sig over. Ordblindhed betyder ikke, at du og dit barn skal lægge bøgerne fra jer. Der er masser af ordblinde, der elsker at skrive os læse, og der findes masser af danske forfattere, der har dysleksi – blandt andet krimiforfatter Sara Blædel.

I dag er der mange alternativer til traditionel læsning, og det bedste, du kan gøre, er at opmuntre dit barn til at prøve dem. Det kan være lydbøger, som de bare skal lytte til, eller e-bøger, de kan tage sig tid med på mobilen.

Det er også godt for barnets motivation, hvis forældrene viser interesse i læsning. Så selvom du ikke er den største bogorm, så saml et magasin op fra tid til anden eller læs højt for dit barn. Det giver også anledning til nogle hyggelige stunder, og skaber gode associationer for barnet.

Sørg for at holde dig opdateret med skolen

Det er desværre ikke alle skoler, der håndterer ordblindhed lige godt. Alt efter hvor svær en grad af dysleksi, dit barn har, kan de dog sagtens blive på den skole, de altid har været på.

Det er vigtigt, at du holder dig opdateret med skolen, så I kan arbejde sammen om at løfte barnet. Men du skal også huske at høre barnet om, hvordan det går.

Det er set før, at en skole har rost sig selv, men at barnet ikke har fået godt af den type undervisning, de modtager. Gå i dialog med dit barn og lyt til dem, så du kan gøre noget, hvis de føler sig svigtede. Det er vigtigt at tage fat i mistrivsel og dårlig undervisning hurtigst muligt.