Mode

Marguerit smykker er stadig in

Det er nu over 70 år siden at Georg Jensen skabte den populære smykkeserie Daisy – også bedre kendt som marguerit smykker. Trods sine mange år på bagen, blomstrer marguerit smykkerne dog stadig i fuldt flor og bæres af kvinder i alle aldre. Hver måned søger omkring 1.000 personer således efter “marguerit smykker” på Google. Men hvad gør egentlig disse smykker så populære?

Historien bag Marguerit smykkerne

Som sagt har daisy-serien en mangeårig historie bag sig. Dronning Margrethes mor, Ingrid, fik oprindeligt foræret et margueritsmykke af en svensk juveler som bryllupsgave i 1935. Smykket var samtidig et minde om Ingrid’s mor, Margaretha, som døde blot 15 år tidligere. Margaretha blev kaldt Daisy, som er den engelske betegnelse for den smukke marguerit blomst – deraf navnet på den kendte smykkeserie.

Da Dronning Margrethe blev født i 1940, fik hun et unikt marguerit broche i dåbsgave. Således blev traditionen videreført, og dronningen ses ofte bære et margueritsmykke ved særlige lejligheder. Dermed har den populære smykkeserie gennem årene fået et royalt præg og er gået hen og blevet et symbol på Danmark.

Unikt og tidsløst design

En af grundene til at smykkerne stadig er så populære, er at de har et enkelt og tidløst design, som appellerer til de fleste kvinder. Deres naturlige og yndefulde udtryk holder ved og går aldrig af mode.

Samtidig forbinder mange kvinder også marguerit smykkerne med en særlig historie og tradition. De er blevet givet som gave igennem flere generationer – en tradition som sandsynligvis vil fortsætte i mange år fremover.

Marguerit blomsten er tilmed Danmarks nationalblomst. Den ses som et symbol på naturlighed, og med dens flotte hvide blade og gule kerne forbindes den af mange med noget glædeligt, yndigt og smukt. Og hvilken kvinde vil ikke udtrykke netop disse værdier? Det er værdier som appellerer til kvinder i alle aldre. Ja, de er nærmest blevet synonym med det at være kvinde.

En oplagt gaveidé

Marguerit smykker er oplagte som gaver til alle anledninger – hvad end det drejer sig om en fødselsdag, et bryllup eller noget helt tredje.
Smykkeserien findes i mange forskellige udgaver. Du kan fx købe marguerit ringe, halskæder, armbånd og ørestikkere. Smykkerne er typisk lavet i sølv eller forgyldt guld, og nogle varianter fås endda med eksklusive diamanter. Således er der noget for enhver smag og stil.

Desuden kan de flotte marguerit smykker kombineres med en bred vifte af outfits – herunder jeans, kjoler og fint tøj. Dermed egner de sig til både hverdagsbrug, fest og mere formelle begivenheder.

Hvor kan du købe marguerit smykker?

En hurtig søgning på nettet fortæller at de kan købes rigtig mange steder – både hos traditionelle smykkeforhandlere og online butikker.

Vær dog opmærksom på kopivarer – især hvis du handler gennem Facebook grupper, DBA og andre markedspladser på internettet, hvor der ikke nødvendigvis er nogen garanti for smykkernes ægthed.

Det kan være svært at adskille kopier fra den originale varer, da de ligner hinanden til forveksling. Derfor er det en god idé at holde dig til det traditionelle Georg Jensen brand og købe smykkerne hos autoriserede forhandlere