Danskerne køber mere og mere over nettet. Online shopping har udvidet sig fra, at være udbredt af modetøj og andre fornøjelser, til nu at indeholde alt mellem himmel og jord. Der findes stort set intet, du ikke kan finde på nettet. Danskerne er endda begyndt, at købe madvarer online. Så får man hver uge tilsendt en kasse med blandet madvarer. Men hvorfor er folket blevet så vilde med at købe ting over nettet?
Det er nemt
Det tager ikke lang tid at klikke en lækker jakke hjem fra Zalando. Du kan sågar shoppe midt om natten, hvis det er der det passer dig bedst. Folk har travlt og det kan være besværligt at finde tid til, at besøge flere forskellige fysiske butikker på én dag. Hvis du derimod sidder foran din skærm derhjemme, tager det ikke mere end 5 minutter, at bestille en vare hjem til din hoveddør. De fleste ting dukker derefter op efter blot 3 dage. Derudover skal du blot indtaste dit kortnummer og så overføres penge automatisk. Dette kan dog også være økonomisk farligt, da man ikke på samme måde opdager, hvor mange penge man pludseligt har brugt.
Udvalget er større
Når du mangler én bestemt ting, kan det stadig kræve besøg i flere butikker, for at finde præcist det du leder efter. Det kræver dog kun én søgning på google, hvorefter du kan browse gennem tusindvis af produkter. Ikke nok med det, kan du også pris-tjekke dine varer, for at finde den billigste forhandler. Dette gælder ikke kun tøj, men alle andre former for indkøb. Alle sider har konkurrenter på nettet, som sælger samme varer og de vil derfor forsøge, at tiltrække flere kunder med billige varer.
Fristelserne rammer plet
Reklamerne fra dine yndlingshjemmesider, ved nøjagtigt hvad du leder efter. Hvor en fysisk butik skal ramme en bred målgruppe i deres reklamer, tilpasser Google sig til dig personligt og ved derfor, hvilke reklamer der vil friste dig allermest. Det viser sig, at de ofte rammer plet og får lokket folk til, at købe mere end de oprindeligt havde planlagt. Når man shopper online, kan man få brug for viljestyrke til at holde igen.