Bredbånd er i dag blevet den form for internet, som de fleste af os bruger. Det er populært, og er efterhånden noget, du får overalt i landet.
Men det betyder også, at der er kommet mange bredbåndsløsninger på markedet. Derfor er det altså værd at tænke over, hvilken du vælger. Vælger du rigtigt, så kan det faktisk spare dig penge eller du kan undgå at sidde at mangle noget på internet-fronten. Men hvad skal du egentligt tænke over, når der skal vælges bredbånd?
Hvad laver du på nettet?
Noget af det vigtigste, som du skal overveje, er, hvor stor en hastighed du har brug for. For det er ofte det, som giver frustrationer i relation til internettet, og det er altså værd at overveje, idet mange udbydere reklamerer med hastigheden.
Fuldstændig normal surfen på nettet kræver ikke særligt mange megabit, som det hedder. Faktisk kan du let surfe med 5 Mbit. Problemet opstår oftere, når det kommer til streaming. I dag streamer vi meget, og her kan man med fordel komme op på de 8 Mbit, hvis man vil undgå tiden til indlæsning og lignende.
Sådan noget som online gaming spiller også en rolle her. Din hastighed vil sjældent have brug for at være på mere end 5 Mbit – nogle gange er det dog rart med lidt ekstra, når man eksempelvis skal downloade store spil.
Hvor mange skal på nettet ad gangen?
En anden del af hele debatten om dit bredbånds hastighed er, hvor mange mennesker skal være på nettet. Hvad end det er et deleinternet i en studiebolig eller en familie på 4 i en villa, så vil det gøre en betydelig forskel.
Det er betydeligt, fordi vi i dag ofte vil se flere mennesker på samme internet, som streamer, gamer eller noget helt tredje, som kræver en stabil og nogenlunde hurtig forbindelse.
Normalt siger man, at du kan komme afsted med kun at have 2 Mbit til rådighed per enhed på nettet. Det er da smart at overkompensere, så der ikke er nogen, som skal sidde og vente på, at deres video er blevet indlæst.
Ofte vil et abonnement med eksempelvis 20 Mbit være fint til en gruppe på 3-4 mennesker, som skal dele internettet nogenlunde samtidig.
Hvad med en pakkeløsning?
I dag er der flere og flere udbydere af både telefoni, TV og internet, som er begyndt at lave pakkeløsninger. Det betyder, at du finder alle disse ting, eller enhver kombination af dem, samlet i én pakke.
Dette gælder også når det kommer til bredbånd. Kort sagt er det værd at se, om du kan finde en pakkeløsning, som passer dig. Måske har dit teleselskab en passende løsning, som kan kombineres med dit abonnement.
Eller måske kan du finde et bedre abonnement, som også har det rigtige bredbånd. Ofte vil disse løsninger faktisk være lidt billigere i længden, især fordi mange af dem kommer med services, for eksempel HBO eller Netflix, som altså lader dig nyde dit bredbånd i fulde drag.