Diverse nyheder

Sådan kan du spare penge på dine forsikringer

Livet er dyrt, og der er rigtig mange ting, man skal bruge penge på som voksen. Og forsikringer er en af de ting, der er mindre sjovt at skulle betale for. Lige indtil man en dag får brug for den, kan det hurtigt komme til at føles som om, at regningen til forsikringsselskabet er penge ud ad vinduet.

Det er dog vigtigt at have sine forsikringer, den dag uheldet er ude. Det kan være mange forskellige situationer lige fra de helt alvorlige som indbrud, brand eller vandskader til hvis mobilen går i stykker, eller håndtasken bliver stjålet. Dermed sagt behøver man ikke vælge den dyreste forsikring på markedet. Der er stor forskel på forsikringer, og der kan være mange penge at spare ved at undersøge markedet.

Tip: Sammenlign forsikring på forsikringsportalen.dk

Find ud af hvad du har brug for

Enkelte forsikringer er lovpligtige at have, inklusiv ansvarsforsikring hvis man ejer et køretøj, og hundeforsikring hvis man har hund. Dertil er der en række almindelige forsikringer, som er højt anbefalede at have. For eksempel en indboforsikring som dækker personlige ejendele, herunder tøj, elektronik og møbler i tilfælde af tyveri eller hærværk.

En anden forsikring der er god at have, er en ulykkesforsikring. Ulykkesforsikringen dækker hvis man selv, eller en i familien kommer ud for en ulykke, og skulle gå hen og få varig mén. Der findes to ulykkesforsikringer, man kan vælge mellem, nemlig en heltidsulykkesforsikring der dækker en hele døgnet rundt, også på arbejdspladsen, og en fritidsulykkesforsikring, der kun dækker en, når man har fri.

Der findes flere forskellige forsikringer og tilkøb, man kan vælge, der kan dække i mange forskellige og uforudsigelige situationer. Det er derfor en god ide, at kigge på hvad ens forsikringer reelt dækker og derved skabe sig et overblik over, om der er nogle steder, man kan spare, hvis de dækker mere, end man har behov for, samt hvad man har brug for, at de absolut skal dække.

Sammenlign priser på forskellige forsikringer

Når man ved, hvad man har brug for, at ens forsikringer dækker, bliver det også nemmere at sammenligne priser på forsikringer hos forskellige forsikringsselskaber. Ved at sammenligne priser kan man nemt finde ud af, om man kan spare penge ved at skifte til et andet selskab. Det vigtigste er, at tjekke priserne på de specifikke forsikringer man behøver, og ikke bare generelle priser.

Når man sammenligner priser, er det også vigtigt at kigge på, hvor stor selvrisikoen er, da en større selvrisiko betyder, at man får mindre udbetalt. Man skal også huske at tjekke, hvor stort dækningsbeløbet på indboforsikringen er, så man er sikker på, at den dækker for den værdi, man har, men ikke meget mere end det, da forsikringen så vil være dyrere.

Der findes mange hjemmesider på nettet, hvor man kan sammenligne priser hos forskellige selskaber. Disse hjemmesider kan bidrage til at skabe et godt overblik, men det er en rigtig god ide også at ringe til forskellige forsikringsselskaber og høre, hvad de kan tilbyde. Mange selskaber har ofte gode tilbud til nye kunder, især hvis man samler alle sine forsikringer på et sted.