Der foregår en masse ting og sager i Danmarks gymnasier. Nogle er ikke helt gennemskuelige. Fx har den sidste regering, dog med støtte fra store dele af oppositionen, gennemtvunget massive nedskæringer. Det kan undre, når politikerne ellers er meget enige om vigtigheden, at uddanne de unge bedst og hurtigst mulig.
Hvordan kan politikere på den ene side tale om, at de gymnasiale uddannelser skal blive bedre, mens de samtidigt svinger sparekniven?
Det er ikke bagateller vi taler om. Nedskæringerne på landets gymnasier har nu stået på i 8 år. De er så voldsomme at mange gymnasier har været nødt til at fyre lærere i hobetal. Det er af indlysende grunde umuligt, uden at det går ud over undervisningskvaliteten.
Så hvad foregår der i virkeligheden?
Der er et politisk ønske om flere faglærte
Svaret skal nok findes der. Store dele af folketinget er enige at der er brug for flere faglærte. Mange unge der vælger gymnasiet ender i såkaldte ”brødløse” uddannelser. På den anden side mangler Danmark håndværkere, teknikere og ”varme hænder”. Politikerne ønsker at færre tager en gymnasial uddannelse og flere søger ind på de tekniske skoler.
Så kunne man selvfølgelig også vælge en anden vej. Fx kunne man sætte adgangskravene til gymnasierne op, som man har gjort i andre lande. Det ville simpelthen forhindre mange unge at overhovedet komme ind på gymnasiet.
Politikere uden ryggrad skubber ansvaret over på skolerne
Men denne tilgang er der ingen parti der tør vælge. Man frygter beskyldninger om diskrimination. I stedet for har man valgt at stække gymnasierne økonomisk. Det mindsker simpelthen deres muligheder for at optage flere elever.
Man kunne dog også sige at det er en fej måde at løse problemet på. Politikerne tvinger simpelthen gymnasierne til at stå med sorteper i hånden. Gymnasierne bliver på den måde nemlig tvunget til at vælge, hvem de vil acceptere blandt de alt for mange ansøgninger.
Stramninger har haft alvorlige bivirkninger
Der har også været en del ”opstramninger” på gymnasierne. Tiderne hvor klasserne var halvtomme fordi nogle unger simpelthen ikke gad møde op, er forbi. Bliver du hjem uden lovlig undskyldning, bliver du med det samme straffet. Fravær over 15% i et fag betyder at du skal op i fuldt pensum. Og så videre.
Disse stramninger har haft den ønskede effekt. Men der er også bivirkninger.
Mange gymnasieelever er nu konstant stresset. Antallet af unger i gymnasierne der tager medicin mod stress er vokset eksplosivt. Mange tager også præstationsfremmende medicin, og mange af dem gør de endda ulovligt. Gymnasierne slår hårdt ned på hash, men vender åbenbart et blindt øje mod misbrug af præstationsfremmende stoffer.
Der er bedre hjælp at finde end stoffer
Det er tydeligt at presset for mange gymnasieelever er for stort. Mange har brug for hjælp med det faglige. Især unger der kommer fra ikke-akademiske familier.
På inspo.dk kan du få hjælp til din faglige udvikling. Inspo er en kæmpe indlæringsportal med en stor database over gymnasiale opgaver, hjælpemidler og noter. Der kan du finde den faglige hjælp du måtte have brug for at komme videre og blive klar til dit drømmestudie.
