Strandene er proppet med mennesker, og ekspedienterne i de mange isbutikker løber rundt med sved på panden. Solen har nemlig stået højt på himlen over de sidste mange uger her i Danmark, og det danske sommervejr har aldrig været bedre.
Men er dette egentligt en god ting? Det kommer i høj grad an på, hvem du spørger, hvis du spørger chefen i isbutikken, så er han nok ret godt tilfreds, men hvis du spørger landmanden, så kigger han med høj sandsynlighed langt efter bare en smule regn.
Hvor godt har vejret egentligt været i maj og juni 2018?
Det er nu officielt, at maj-måned 2018 var den varmeste forårsmåned nogensinde. Med mere end 360 solskinstimer på de 31 dage, så er rekorden fra 2008 slået. Disse mange solskinstimer svarer faktisk til, at solen har skinnet ned på os hele 11,5 time hver eneste dag i denne sidste forårsmåned. Og for langt de fleste er dette den helt perfekte start på sommeren, som også har været meget solrig og varm i junimåned.
Junimåned har også slået rekorder i år, og denne første sommermåned endte med en gennemsnitstemperatur på hele 16,5 grader og med næsten 300 solskinstimer, så er dette den varmeste og mest solrige junimåned i mere end 25 år. Vi skal faktisk helt tilbage til det år, hvor Danmark brillerede i Europamesterskabet i fodbold for at finde en varmere junimåned. Vi kigger stadig langt efter endnu et fodboldtrofæ, men solens fravær behøver vi dog ikke at beklage os over her i 2018.
Vejret medfører både positive og negative elementer
Dette varme og solskinsrige vejr er naturligvis ikke lige positivt for alle danskere. Som nævnt tidligere, så er det for eksempel landmændene, der længes efter regn, i mens butiksejere og de danske campingpladser nyder rigtig godt af det gode vejr.
De højere temperaturer og den tomme regnmåler har nemlig kostet meget dyrt for de danske landmænd. Vandingsmaskinerne skal køre none-stop, dette er ikke blot dyrt, det er også utilstrækkeligt. Det har nemlig været svært for vandingsmaskinerne og landmændene at følge med.
Udover de negative konsekvenser for vores landmænd, så opstår der også fare på grund af de høje temperaturer. Risikoen for skovbrande og andre naturbrande er nemlig drastisk højere, når det er så tørt, som det er denne sommer. Derfor er der også indført afbrændingsforbud i mange kommuner for at nedsætte netop denne risiko.
Kilde: https://gadgetsjov.dk/