Online

Hvorfor lejlighedssøgende burde skrive sig på en venteliste

Når man søger lejlighed og er en smule desperat, kan man desværre sagtens ryge i fælden og tage det første tilbud. Men det er skam ikke altid det første tilbud rent faktisk er det bedste, især hvis det ikke er gået igennem en boligforening. I så fald kan du godt ende med at blive snydt uden at være i en andelsboligforening, der kan støtte dig og give dig vejledning i hvad du skal gøre. I stedet kan du skrive dig op på de mange forskellige ventelister til andelsboligforeninger og dermed sikre dig en flot lejlighed eller andelsbolig, der lever op til forventningerne udover at få støtte fra en pålidelig boligforening.

Sikr dig et tag over hovedet

Mange tror at de ikke behøver at skulle tænke på at lede efter en lejlighed før de står i selve situationen – der er fejlen allerede begået. Hvis du vælger allerede nu at skrive dig på ventelister til andelsboligforeninger, kan du være sikker på at få en lejlighed inden for et rum stykke tid. Oftest er det en ubehagelig situation at stå uden tag over hovedet, hvilket sagtens kan undgås hvis du skriver dig op i tide. Det er især anbefalelsesværdigt at skrive sig op flere steder end bare en boligforening, så du er sikret mindst én lejlighed, når du skal flytte. Inden længe har du opnået nok anciennitet til at flytte ind i en stor og flot lejlighed i den perfekte beliggenhed, der passer lige netop til dine behov.

Vælg mellem mange forskellige lejligheder

Fordelen ved at skrive sig på ventelister til andelsboligforeninger er, at du kan vælge mellem mange forskellige lejligheder ud fra en række kriterier. Disse kriterier afhænger som regel af hvilken slags boligforening du skriver dig op til, men for det meste går kriterierne ud fra størrelsen af lejligheden i kvadratmeter, antal værelser, husleje, hvilken etage lejligheden ligger på, om kæledyr er tilladt osv. På den måde kan du selv vælge hvordan din lejlighed ser ud og du får ikke bare tildelt hvilken som helst lejlighed, der slet ikke passer til dine ønsker eller behov. Lejligheden skal nemlig passe dig og ikke omvendt. Selvom den allerførste lejlighed, du får, måske ikke lever op til de helt specifikke krav du bad om, er den i hvert fald et skridt nærmere drømmelejligheden.

Juster til dine behov

Det er ikke altid man kan få sit liv til at stemme overens med sine fremtidige planer. Nogle gange kommer der forhindringer i ens boligplaner, men man vil selvfølgelig gerne stadig have muligheden for at flytte et bestemt sted hen en dag. Så – alt efter boligforening – kan man vælge hvorvidt man vil være aktiv eller passivt lejlighedssøgende. Hvis man er aktiv søgende, opnår man konstant anciennitet og kommer hurtigere op i toppen af ventelisten. Samtidigt får man tilbudt boliger, som man enten kan takke ja eller nej til. Hvis man til gengæld er passivt søgende opnår man ikke anciennitet og får ikke tilbudt lejligheder, men man står fortsat på listen.